Beregn din timepris: trin for trin til dit eget tal

Timeprisen er ikke et markedstal til at skrive af. Den er en brøk: virksomhedens samlede omkostninger divideret med de produktive timer. Den, der ikke kender nævneren, kalkulerer sin avance væk og opdager det ofte først ved årsregnskabet.

For enkeltmandsvirksomheder gælder det samme, med en vigtig tilføjelse: Din egen ejerløn hører med i regnestykket. Mangler den, arbejder ejeren regnskabsmæssigt gratis.

Nabovirksomheden kender ikke din timepris

“Hvad tager du i timen?” er et forståeligt spørgsmål håndværksmestre imellem. Til din egen kalkulation duer svaret alligevel ikke.

Et snedkeri med eget værksted, flere maskiner og en kontoransat har andre omkostninger end en tømrer, der monterer alene. En smedevirksomhed med megen montage, transport og opmåling sælger andre timer end en virksomhed, der mest producerer i hallen.

Timeprisen skal derfor passe til din egen virksomhed. Den besvarer ikke spørgsmålet om, hvad markedet accepterer. Den viser først og fremmest, hvad en solgt time mindst skal indbringe, for at omkostninger, ejerløn, risiko og fortjeneste er dækket.

Prisen i tilbuddet kan bagefter ligge højere eller lavere. Ved en enkel, let planlagt opgave kan en virksomhed kalkulere anderledes end ved en montage med uklare forhold på pladsen. Men uden en egen bundgrænse bliver prisforhandling hurtigt en tabsforretning.

I tælleren står virksomhedens samlede omkostninger

Tælleren omfatter ikke kun svendens timeløn. Den, der kun ganger lønnen op, glemmer netop de omkostninger, der alligevel forlader kontoen ved månedens udgang.

Hertil hører lønomkostningerne inklusive arbejdsgiverudgifterne. I Danmark omfatter de blandt andet pensionsbidrag, feriepenge, ATP og forsikringer. Satserne afhænger af overenskomst og aftaler – tag tallene fra din egen lønadministration eller dit bogholderi, ikke fra en tabel.

I tælleren hører desuden fællesomkostningerne: husleje, energi, biler, forsikringer, software, værktøj, telefon, kontor og arbejdstid, der ikke kan faktureres direkte. Også ejerlønnen hører med. Virksomheden må ikke kun betale sin ejer, når der tilfældigvis er penge tilovers til sidst.

Risiko og fortjeneste står ligeledes i tælleren. Risikoen opfanger garanti, omarbejde og tab på debitorer. Fortjenesten skaber råderum til investeringer og gør virksomheden noget værd på langt sigt.

Produktive timer afgør hele regnestykket

Nævneren er hjertet i hele kalkulationen. Ikke hver betalt time er en time, der kan lande på en faktura eller i en arbejdsbeskrivelse.

Kalendertrappen begynder enkelt:

Antallet af helligdage på hverdage tælles i din egen kalender – det skifter fra år til år. Feriens længde følger ferieloven og en eventuel overenskomst; afgørende er aftalen og praksis i din egen virksomhed.

For sygdom giver ingen statistik dit tal. Brug dine egne års faktiske tal, hvis de er registreret – og er de ikke det, er det den første ting at rette op på.

Derefter kommer tiderne, der ikke lander i nogen ordre: læsse bilen, hente materialer, forberede opmåling, møder, rydde op i værkstedet, omarbejde, efteruddannelse eller tomgang mellem to aftaler. De er ikke værdiløse. De er bare ikke direkte salgbare.

Netop her bliver tidsregistrering til kalkulationens datagrundlag. En virksomhed, der samler timer på sedler, men aldrig efterkalkulerer mod ordren, gætter kun på sine produktive timer. Først efterkalkulationen viser, hvor mange af kalenderens timer der faktisk blev fakturérbare.

Et eksempel med åbne antagelser

Følgende eksempel viser regnelogikken for en smedevirksomhed med tre produktive faglærte. Tallene er udtrykkeligt åbne antagelser, ikke branchetal og ikke statistik. Hvert af dem skal erstattes med din egen virksomheds værdier.

Eksemplets antagelser:

• tre faglærte med hver 200 kroner i bruttotimeløn

• otte betalte timer pr. hverdag

• 254 arbejdsdage efter helligdage

• 25 feriedage pr. faglært

• 10 sygedage pr. faglært

• arbejdsgiverudgifter på i alt 15 procent af bruttolønnen

• 25 procent uproduktiv tid af fremmødedagene

• 600.000 kroner i fællesomkostninger om året

• 400.000 kroner i ejerløn om året

• 200.000 kroner til risiko og fortjeneste om året

Først lønomkostningerne. Med 261 hverdage og otte timer bliver det 2.088 betalte timer pr. faglært, med tre i alt 6.264 timer.

Den antagne bruttoløn er dermed 1.252.800 kroner. Oven i kommer 15 procents arbejdsgiverudgifter: 187.920 kroner. I alt 1.440.720 kroner i personaleomkostninger.

Så nævneren. Fra 254 arbejdsdage trækker vi i eksemplet 25 feriedage og 10 sygedage. Det giver 219 fremmødedage pr. faglært.

Ganget med otte timer bliver det 1.752 fremmødetimer pr. faglært. Af dem er i eksemplet 25 procent uproduktive. Tilbage bliver 1.314 produktive timer pr. faglært, med tre i alt 3.942 produktive timer.

Den samlede tæller:

• 1.440.720 kroner i personaleomkostninger

• 600.000 kroner i fællesomkostninger

• 400.000 kroner i ejerløn

• 200.000 kroner til risiko og fortjeneste

Det er tilsammen 2.640.720 kroner. Divideret med 3.942 produktive timer giver det en timepris på 669,89 kroner.

Det er ingen anbefaling for smede eller snedkere. Det er et gennemsigtigt regneeksempel. Ændrer bare én antagelse om de produktive timer sig, ændrer prisen sig mærkbart.

Her bliver kalkulationen dyrt forkert

Den hyppigste fejl er en for stor nævner. Den, der tæller alle fremmødetimer som fakturérbare, fordeler omkostningerne på timer, der aldrig bliver betalt.

I snedkeriet sker det hurtigt: En svend bygger en trappe, læsser materialer, kører til pladsen, taler med byggelederen og udbedrer en lille skade efter montagen. Kun en del af den tid står rent i ordren. De øvrige tider skal alligevel finansieres gennem kalkulationen.

Den anden fejl er kun at medregne lønudgifterne og regne fællesomkostningerne små. En maskine, der står stille, et kontor, der skriver tilbud, og en bil, der kører til kunden, forsvinder ikke ud af regnestykket, fordi de lige nu ikke er knyttet til nogen post.

Den tredje fejl: Ejerlønnen mangler. Det er særlig udbredt i mindre virksomheder, fordi ejeren selv arbejder på pladserne. Virksomheden ser så rentabel ud på papiret, selvom chefen ikke får betaling for sin egen indsats.

Et autoværksted kan som kontrast vise, hvorfor forsigtighed er nødvendig: Dér kan værkstedstimer og materialer ofte adskilles anderledes end ved en individuel montage i smedjen. Overtag derfor hverken fremmede priser eller fremmede produktivitetsantagelser.

Regneskemaet til dit eget tal

Dette skema kan overføres direkte til en kalkulation eller et regneark:

1. Bruttolønomkostninger: [bruttoløn for alle produktive medarbejdere]

2. Arbejdsgiverudgifter: [bruttolønomkostninger × sats fra din egen lønadministration] + [forsikringer]

3. Samlede omkostninger: [bruttolønomkostninger] + [arbejdsgiverudgifter] + [fællesomkostninger] + [ejerløn] + [risiko og fortjeneste]

4. Fremmødetimer: [arbejdsdage efter helligdage] − [feriedage] − [sygedage], derefter × [arbejdstimer pr. dag]

5. Produktive timer: [fremmødetimer] − [uproduktive timer]

6. Timepris: [samlede omkostninger] ÷ [produktive timer]